Jump4Fun - Et hold hvor bevægelsesglæde, sammenhold og opbakninger er i fokus. Idrætstilbud til overvægtige børn og unge. Målet er, at fysisk aktivitet og idræt skal blive en glædelig del af børnenes hverdag.
Jump4Fun i Ishøj er målrettet børn i alderen 8 til 12 år med overvægt og sårbarhed, og som ikke bevæger sig nok eller føler, at de passer ind på de traditionelle foreningshold.
På et Jump4Fun-hold er der først og fremmest fokus på at skabe et trygt miljø, hvori det er muligt at få en masse positive oplevelser med det at være fysisk aktiv med kammeraterne. Det kræver ingen specielle forudsætninger at deltage på holdet og vi lover jer, at det bliver sjovt. Jump4fun er sjov motion og mentale øvelser, hvor vi gennem leg og bevægelse opnår større selvtillid, forøget muskelmasse, samt glæde og overskud til at klare hverdagens små og store udfordringer.
Timerne vil være en blanding af opvarmning, boldspil, bevægelseslege, gymnastik og træning af motorik, styrke, afspænding, mentale lege der styrker samspil og fælleskabsfølelse. Vi går meget op i medinddragelse af vores deltagere, hvorfor deres ønsker for timerne vægtes højt. Succes kritteriet for mig er når børnene har røde kinder, sved på banden og smil på læberne efter hver undervisning.
Jump4Fun er ikke kun for barnet. Forælderne er også indraget i både træning og snak om sundhedsfremme, når der inviterers til det. En del af Jump4fun konceptet er snakke med både barn og forælder med holdets Foreningsguide om sunde snack vaner m.m. Dette vil blive meldt ud, hvornår disse er.
Du kan læse meget mere om Jump4Fun her: www.dgi.dk/jump4fun.
For yderligere information:
DGI Jump4fun projektleder
Julie Gottschalck Christiansen tlf. 21450329
Hej!
Mit navn er Sabrina Terse - 32 år - instruktør & bestyrelsesmedlem
Med over 10 års erfaring som instruktør i foreningen, er jeg efterhånden et kendt ansigt. Jeg har primært undervist i dans og på familieholdene, men har med jævne mellemrum også vikarieret på andre børnehold, akrobatik, rytme og voksenhold.
Efter en barselspause er jeg tilbage på familieholdet om onsdagen!
Glæder mig til at møde en masse nye børn og deres forældre.
//Sabrina