37 - Sprællebasserne

Antal tilmeldte: 2/40 Alder: 16-99 Køn: Mænd Pris: 833,93 DKK
02/09/2021 - 28/04/2022 Ishøj Idrætscenter - Bevægelseshal Torsdag 20:00-21:00
Instruktør: Thomas Christensen Jakob Junker Edens
Beskrivelse

Er du mand, en rigtig mand! Så er vi måske holdet for dig.

Vi har været Rigtige Mænd siden 1987,
Ja faktisk er vi stolte over at konceptet er blevet hugget og gjort populært på DR TV !

Vi er ca. 25 rigtige mænd i alle aldre og former - hvor der på en rigtig mande torsdag aften tilbydes

  • Sved på panden
  • Grin
  • Sammenhold
  • Mandehørm

Du bør komme fordi du her er i godt selskab i din kamp mod slappe muskler og overflødige håndtag - med andre ord du trænger til:

  • Motion
  • Lettere opstramning af din velformede krop
  • Social samvær med rigtige mænd af samme kaliber

 Vi tilbyder

  • Gymnastikopvarmning til "tidens" toner
  • Styrke/interval-træning, boldspil,
  • "kamplege" for "drenge" i alle aldre
  • samt udstræk

Oveni får du "mandehørm" i selskab med en flok friske rigtige mænd i alderen 35-90 år (ja Harry har rundet  90.....).

Efter endt træning er der mulighed for

  • et spil hockey/floorball - for de "rigtige" mænd
  • "3.halvleg" i omklædningsrummet - for "skrogene".....

Gør klar til forvandling fra en flok "skrog" til rigtige "Sprællebasser" !

Tag bare naboen, sønnen, faderen eller kammeraten med....

 Vi glæder os til at se dig og få mange hyggelige torsdage sammen i godt selskab.

Ses vi ?

Jakob & Thomas

Pris: 833,93 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Thomas Christensen

thomas.dad45@gmail.com

Ved indgangen til sæsonen 2021 sæsonen holdes en kampvægt af 2 cifret størrelse og en alder midt i 50’erne for "cheftræner" Thomas.

Jeg har undervist "Sprællebasserne" siden den spæde start i 1987 - ak ja det var tider...... Før den tid har jeg undervist i Greve Idrætsforening siden 1976. Som mange andre trænere gik de første år med undervisning af de helt små piger. Senere underviste jeg teenager-piger før den helt store udfordring indtrådte i Mix-holdet (piger/drenge 16-22 år). Jeg har selv været en aktiv (ingen kommentarer fra "Sprællebasserne", tak) springgymnast med opvisningsture til Italien, Portugal og Saudi Arabien med springhold fra Greve og Roskilde Amt's Repræsentationhold.

Jeg har instruktør-uddannelse fra Viborg Idrætshøjskole, Vingsted Centret samt Vejle Idrætsskole - helt tilbage i slutningen af 70'erne....en god årgang !
Ønsker du at møde dette multi-menneske i en gymnastiksal er der mulighed: Torsdage aften kl. 20-21 I idrætscentrets bevægelsessal - ja vi skal nok få sat lidt "bevægelse" i den sal !
Vi ses !

Jakob Junker Edens

Jeg har været træner siden 1980. De første mange år som Basketball træner og siden starten af 00'erne har sammen med Thomas stået for Sprællebasse træningen.

Jeg startede hos Sprællebasserne i slutningen af 90'erne hvor jeg nød samværet og træningsformen. Da jeg blev spurgt om jeg ville være træner på holdet sammen med Thomas, tog det ikke 5 min for mig at sige ja. Fordi jeg nyder sammenholdet på holdet og ville gerne bidrage med mine erfaringer som træner.

Min opgave på holdet er at sikre at der kommer sved på panden og sammen med Thomas sikre at holdet efter endt træning, har en træt krop og en glad sjæl.

På hjemmefronten er jeg gift med Pia og har to dejlige voksne piger.