Ønsker du at få kroppen igang igen efter graviditeten? Eller ønsker du bare at have det sjovt med din baby og andre nybagte mødre? Så er mor/baby træning noget for dig!
Her lægger vi vægt på at have det sjovt, samtidig med vi får trænet kroppen stille og roligt igang igen og selvfølgelig i selskab med vores lille yndlingsmenneske. På dette hold laver vi en kombination af bækkenbundstræning og genopbyggende styrketræning. Her er plads til alle slags mødre - både dem der kan lave 100 armbøjninger og dem der knap kan lave én. Vi tilpasser øvelserne efter humør og behov, så alle føler sig tilpas med dem.
Så har du lyst til at få noget motion, samtidig med at du får kvalitetstid med din baby, så kom og vær med! 
OBS: det er en fordel hvis baby kan holde hovedet selv, men bestemt ikke et krav.