Sommeropvisning 2009 Forårsopvisning 2010 Gymnastiklejr 2013 Forårsopvisning 2009 Gymnastiklejr 2017
Skip Navigation LinksForsiden > Foreningen > Vedtægter
Cookies
Spørgsmål og svar

Vedtægter



§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Ishøj Gymnastikforening, forkortet til IGF.
Foreningens hjemsted er Ishøj kommune.

§2 Formål

Foreningens formål er at samle alle interesserede til at dyrke gymnastik og andre aktiviteter, og i foreningen skabe samvær, trivsel og glæde ved fælles aktiviteter, der tilgodeser medlemmernes behov og interesser.

§3 Medlemskab af organisationer

Foreningen er medlem af Ishøj Idrætssamvirke, DGI og Danmarks Idrætsforbund. Derudover kan bestyrelsen beslutte at IGF tilslutter sig relevante organisationer.

§4 Optagelse af medlemmet

Alle kan optages som aktive eller passive medlemmer. Optagelsen er gyldig, når kontingent er indbetalt til foreningen.

§5 Kontingent

Foreningens kontingent fastsættes på en generalforsamling.

Stk. 2. Kontingentet opkræves forud for en sæson af gangen og er bindende for hele sæsonen.

Stk. 3. Bestyrelsen bemyndiges til at fravige ovennævnte stk. 2 i særlige tilfælde

§6 Eksklusion

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold giver anledning hertil. Medlemmet kan kræve spørgsmålet om eksklusion afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling. Spørgsmålet om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordnen. Beslutningen er kun gyldig, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.

§7 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned, og indkaldes med mindst tre ugers varsel ved annoncering på foreningens officielle hjemmeside - www.igf.dk

Stk. 3. Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4. Stemmeret har alle medlemmer der er fyldt 16 år; for medlemmer under 16 år har én forældre/værge pr. familie stemmeret. Stemmeret kan kun afgives ved personligt fremmøde, ingen kan afgive mere end en stemme pr. afstemning.
Stemmeret har dog kun medlemmer, der har været indmeldt i mindst 30 dage.

Stk. 5. Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal, dog ikke eksklusion §6, vedtægtsændringer §12 og foreningens ophør §13.
"Blanke" stemmer (hverken for eller imod) tæller altid som gyldigt afgivet stemme.
Der skal foretages skriftelig afstemning, blot ét medlem ønsker det.

Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.

Stk. 7. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte mindst følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
  4. Budget, herunder fastsættelse af kontingent.
  5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
  6. Valg af formand på lige år.
  7. Valg af kasserer på ulige år.
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  9. Valg af 1 revisor.
  10. Valg af 1 revisorsuppleant.
  11. Eventuelt.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer og revisorer vælges for to år, suppleant for et år. En suppleant der indtræder i en valgperiode, er på valg ved førstkommende ordinære generalforsamling.

Stk. 9. Dirigenten underskriver referatet

§8 Bestyrelsen - valg

Bestyrelsen består af 5 - 9 medlemmer.

Bestyrelsen vælger foreningens daglige ledelse blandt bestyrelsesmedlemmerne, som repræsenterer foreningen i alle forhold. Korrespondance og forhandlinger må finde sted, når det er forelagt formanden.

Stk. 2. Formanden og kassereren skal være myndige. Øvrige, der vælges til bestyrelsen, skal være fyldt 16 år.

Stk. 3. Ved valg til tillidsposter skal den pågældende være til stede eller forinden have afgivet skriftlig erklæring om villighed til at modtage valg.

Stk. 4. Bestyrelsen nedsætter de til foreningens drift nødvendige udvalg.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§9 Tegningsret

Foreningen tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. I tilfælde af formandens fravær tegnes foreningen af kassereren i forening med et bestyrelsesmedlem. Ved køb/salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt.

§10 Ekstraordinær generelaforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 50 stemmeberettigede medlemmer skriftligt, indeholdende motiveret dagsorden, ønsker dette.

Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamlingen afholdes senest 5 uger efter at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen. Indkaldelse, som til ordinær generalforsamling jvf. §7. Dagsordenen skal altid indeholde de punkter, der ønskes behandlet.

§11 REGNSKAB

Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Det reviderede driftsregnskab og status, forsynet med påtegning af 2 revisorer, forelægges den ordinære generalforsamling.

§12 Æresmedlemskab

Bestyrelsen kan fremsætte forslag om godkendelse af et medlem af Ishøj Gymnastikforening som æresmedlem af foreningen.

Godkendelsen sker på en generalforsamling ved simpelt flertal.

§13 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, såfremt dette er påført dagsordenen, og angivne tidsfrister er overholdt. Forslaget er vedtaget, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§14 FORENINGENS OPLØSNING

Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 2. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Hvis over halvdelen, men ikke 3/4 af de stemmeberettigede, stemmer for en nedlæggelse af foreningen, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, fra 5 til 8 uger efter, hvor simpelt stemmeflertal afgør spørgsmålet.

Stk. 3. Ved foreningens eventuelle ophør skal foreningens formue deponeres hos Ishøj Idrætssamvirke, hvis et sådant eksisterer, ellers hos kommunen i indtil 5 år, hvorefter formuen overgår til ungdomsarbejde i kommunen, ifald der ikke i ovennævnte tidsrum er stiftet en ny gymnastikforening i kommunen.

 

 

Foreningen er stiftet den 6. februar 1980.

Vedtægterne er sidst ændret den 20. marts 2013.

Vedtægterne i pdf format

.